Svalegate i Nivå

JUnknowneg sidder undertiden og philosopherer på mit lille mørke studérkammer.

…og jeg skal lige forudsætte, at jeg har fulgt nøje med i “Svalegate” her i Nivå (og at jeg kommer fast på Nivå Bibliotek 3 dage om ugen).

Jeg synes, at vi (menneskerheden som helhed) har en tendens til at ville rydde alt det af vejen, som ikke lige passer os. Det er vist ikke nødvendigt at trække menneskehedens (blodige og afskrækkende) historie op her. Det er dog ikke småting af mennesker, dyr og planter, vi har udryddet, fordi de ikke lige passede ind i vores liv.

Sagen drejer sig om de 8 – 12 svalepar, som har fundet det rart at opføre deres bolig lige over indgangen til Nivå Bibliotek, men ikke har den pli, at flyve væk, når de skal skide.

Svalerne har bygget og boet der, lige så længe jeg kan huske, og jeg er pænt gået uden om deres mødding, og tænkt “svalerne flyver lavt i dag, så der kommer snart regn”, eller “svalerne flyver højt i dag, så vejret holder nok”.

Jeg synes, vi virker som en befolkning, der opfører os som “curling-børn”, det er bare de offentlige myndigheder, der har overtaget forældre rollen og skal tage ansvaret for os, og det gør de, mens de gør deres bedste for at passe på, at der ikke er ubekvemmeligheder, som rammer os på vores vej.

Jeg skal ikke blande mig i det politiske spil om denne sag, men blot konstatere at politiske løsninger sjældent virker godt, og kun efterlader utilfredse borgere og svaler

…….iøvrigt elsker jeg, at der stadigvæk findes ildsjæle.

Om Niels Søndergaard

Niels Søndergaard er civilingeniør af uddannelse.
Niels sætter den personlige integritet meget højt og mener, at den består i at hver menneske tager ansvar for sit eget liv, og bliver givet friheden til at leve sit liv som det vil, så længe at det ikke skader andre mennesker.

Dette indlæg blev udgivet i Det Niels mener ....... og tagget , . Bogmærk permalinket.