100% i skat.

Når jeg sidder her i mit lille mørke studér-kammer, sker det tit, at der flyver store tanker forbi mig, og her er én af dem (som jeg lige fik grebet, før den fløj helt forbi).

Vi hører så meget dårligt om vores skattesystem.

Hvor forkert systemet er og specielt om, hvor ”skævt” det er, senest har vi så fået ”rødvinsreformen”, som angiveligt mest kommer os Nordsjællændere til gode. 

De store indkomster (og dermed skatter) får store skattelettelser, medens pensionisterne og andre lavindkomstgrupper kun får små skattelettelser. 

her rammer vi plet

Bulls Eye

Jeg kan godt se, at det er problematisk, at dem der tjener meget får kæmpestore skattelettelser, mens vi andre næsten ikke får noget i skattelettelse. Det nuværende skattesystem er efter sigende meget uretfærdigt (specielt for os, som næsten ikke betaler noget i skat).

Hvis man nu udtænkte et helt nyt skattesystem, hvor man som udgangspunkt beskattede alle med 100% af bruttoindkomsten, hvilket jo i sagens natur ville være et fuldkommen retfærdigt system, idet vi så alle ville have det samme tilbage, når skatten var betalt. 

Skattevæsenet kunne så give en individuel personlig rabat, således at de med de største indkomster ville få, lad os bare sige 50% rabat i deres skat, medens dem med mellemindkomsterne kunne få omkring 60% i rabat, hvilket jo er 10% mere end de ”rige”. Lavindkomster kunne få, lad os bare for eksemplets skyld sige 70% i skattelettelse, og alle de, der er på overførelsesindkomster kunne få op til 100% i skatterabat.

 Jeg skal skynde mig at fremføre, at jeg ikke har regnet på tallene, så der kan være store forskydninger i mine tal, for at komme frem til et fornuftigt provenue, jeg har bare givet nogle tal for at visualisere systemet.

Ovennævnte skattereform ville til forskel til det nuværende skattesystem give den højeste skatterabat til de laveste indtægter.

 

Jeg mener hermed, at vi så har tilgodeset skattesystemets sociale aspekt på fornemste vis. Samtidig vil min model, da uden tvivl blive godt modtaget af alle os, der elsker at få rabat på alt muligt, vi skal betale. Og jo større beløb, jo gladere bliver vi, når vi får rabat.

At give pensionister og andre på overførelsesindkomster 100% i rabat ville efter min mening være en god ting, da det på mig virker noget fjollet, at de offentlige instanser først  giver os et beløb, for så at opkræve skat af det selvsamme beløb. Det ka’ da kun være for at have flere offentlige ansatte, som osse skal betale skat.

Med venlig hilsen

Om Niels Søndergaard

Niels Søndergaard er civilingeniør af uddannelse.
Niels sætter den personlige integritet meget højt og mener, at den består i at hver menneske tager ansvar for sit eget liv, og bliver givet friheden til at leve sit liv som det vil, så længe at det ikke skader andre mennesker.

Dette indlæg blev udgivet i Lokal Politik. Bogmærk permalinket.